Massage

Massage består af en række forskellige metoder, som bruges til at mindske muskelstivheden og blødgøre muskulaturen. Der er mange effekter af massage:

  • Smertelindring
  • Færre muskelspændinger (myoser)
  • Større smidighed og bevægelighed
  • Øget velbehag

 

Ved en ubalance i muskulaturen kan man hurtigt opbygge et mønster hvor man kompenserer for høj stivhedsgrad ex. højre side af ryggen er meget spændt og man har det bedst med fraholde sig lidt fra at bruge den højre del af ryggen for netop at skåne den. På den måde vil man over tid pådrage sig et uhensigtsmæssigt mønster. Her kan massagen være med til at udligne denne balance.

På klinikken tilbyder jeg nedenstående massageformer. 

Fysiurgisk massage

Denne type massage er den 'klassisk massage', som de fleste har stiftet bekendtskab med. Her arbejder jeg ud fra kroppens anatomiske opbygning og masserer muskulaturen med jævne strøg og tryk. Jeg vil oftest benytte denne behandlingsform, hvis du har en meget spændt muskulatur.  

Akupressur / Triggerpunkts massage

Denne type massage bruger jeg ofte på idrætsskader, og jeg oplever, at effekten er god. Med denne type massage arbejder jeg i kroppens triggerpunkter. Et triggerpunkt er en samling af muskelspændinger i musklen. Jeg arbejder her i punkterne med tryk, der varer omkring 15-20 sekunder. Det er en behandlingsform som jeg ofte benytter i forlængelse af den fysiurgiske massage, når muskulaturen tillader, at jeg kan arbejde mere i dybden.

Man skal dog indstille sig på, at akupressur ikke er en wellnessbehandling, da behandling i triggerpunkter kan være smertefuldt. Behandlingen er dog et rigtig godt alternativ til de, der ikke er så vilde med akupunkturnåle. 

Wellness massage

Wellness massagen er for dig, der blot trænger til at forkæle din krop. Her vil mit primære fokus være, at kroppen skal have mulighed for at slappe af. Denne behandling vil føles let og behagelig, og du har her mulighed for at slappe fuldstændig af til afstressende musik under behandlingen.

Ønsker du at bestille en tid? Klik her

Har du spørgsmål? Kontakt mig her

Massage-i-horsens